Et ernæringsterapeutisk perspektiv
Stort set al forskning der findes i dag er udført på drenge og mænd med ADHD. I en del studier hvor piger/kvinder indgår er de i undertal og oftest placeret i placebogrupper. Der findes derfor ingen større studier, der har forsket i hormonernes påvirkning af ADHD og omvendt. Det til trods for at symptombilledet ser ud til at blive forværret i teenage-årene, ved hormonel udsving samt årene op til og efter overgangsalderen.
​
Et studie har dog vist, at det ser ud til, at østrogen interagerer med dopamin. Det vil sige, at et fald af østrogen også fører til et fald af dopaminniveauet, som i forvejen er lavt hos mennesker med ADHD. ​
​
Et liv med månedlige udsving af østrogen kan være en af årsagerne til, at kvinder med ADHD oplever forværrede symptomer under deres cyklus.
​
Behandlingen til kvinder i dag er ofte dobbelt dosis ADHD-medicin, antidepressive midler samt østrogentilskud. Dette med risiko for alvorlige bivirkninger. Jeg mener, at der mangler indsigt i og forståelse for piger/kvinders symptomer og hormonernes påvirkning .
​
Der er behov for, at kigge på de bagvedliggende årsager mere individuelt og holistisk, men også ud fra de biokemiske faktorer for at kunne hjælpe kvinder med ADHD.
​
Som ernæringsterapeut gør jeg netop dette. Derfor giver det rigtig god mening at se nærmere på dette emne ud fra et ernæringsterapeutisk perspektiv.
Her er nogle af de bagvedliggende årsager jeg kigger på
ved forværring af ADHD symptomer under cyklus.
​​​​
Vores tanker manifestere sig i kroppen
​
Lavt selvværd, angst, depression og kronisk stress er langt fra ualmindeligt når der er tale om ADHD. Man ser derfor også et større antal af kvinder med ADHD, der tidligere i livet har fået konstateret depression, angst og stress.
​
Hvad sker der i kroppen og hvordan påvirker det hormonsystemet?
Kroppen reagerer ved at udskille stresshormonet kortisol. For meget kortisol kan blandt andet betyde hormonelle ubalancer, menstruationsforstyrrelser, kraftige gener i menopausen, kraftig blødning, søvnløshed, inflammationer, næringsstofmangler, blodsukker- og fordøjelses problematikker.
​
​
fødevareintolerancer & allergier
​
Gluten og mælkeprodukter har længe været interessante at kigge på i forbindelse med ADHD og ikke uden grund. Et studie viser, at cøliaki er markant overrepræsenteret blandt personer med ADHD. En glutenfri diæt har også vist forbedring af ADHD-symptomer markant. Et større studie konkluderer også, at ADHD kan være forbundet med astma, laktoseintolerance, diarré og forstoppelse.
​
Hvad sker der i kroppen og hvordan påvirker det hormonsystemet?
Når vi indtager ikke tålte fødevarer, reagerer kroppen også hér ved at øge udskillelsen af kortisol. Derudover medvirker fødevareintolerancer og allergi meget ofte til næringstofsmangler.
​
Næringsstofmangler
​
Næringsstofmangler er ofte tilstede ved ADHD. Årsager til næringsstofmangler, kan f.eks. skyldes: fødevareintolerance, allergier, medicin, utæt tarm/leaky gut, dysbioser, tarminfektioner, irritabel tyktarm, oxidativt- og kronisk stress og insulinresistens. Herudover kan bl.a. nævnes ensidige kostvaner, for mange mejeriprodukter, lav mavesyre eller brug af p-piller.
​
Hvad sker der i kroppen og hvordan påvirker det hormonsystemet?
I dag findes der flere studier, der viser lave niveauer af B6 og magnesium hos mennesker med ADHD.
Derudover har forskning vist, at B6 kombineret med magnesium har en positiv effekt på ADHD, PMS, menopause samt ved depression. Magnesium optages bedre i kroppen, når vi har nok B6 vitamin. Derudover spiller magnesium en central rolle (cofaktor), når kroppen skal danne dopamin samt aktivere østrogen.
​
Endvidere kan nævnes zink, jern, d-vitamin samt essentielle fedtsyrer, som studier også konkludere er lave hos nogle mennesker med ADHD, men ses også hos kvinder der oplever hormonelle ubalancer, menopause gener, pms, kraftige blødninger, menstruationsforstyrrelser.
​
Godt at vide om kost og kosttilskud
Det er let at fare vild i diverse kosttilskud og på samme måde som konsekvenser af langtids mangler på vitaminer og mineraler, kan langtids overdosering også tænkes at bidrage til ubalancer i vores biokemi.
Behovet for tilskud er altid individuelt, og man kan ofte komme langt med den rette kost med naturligt højt indhold af vitaminer.
​
Men for at opnå den optimale effekt af den kost og eventuelle kosttilskud vi spiser, kræver det, at man kigger på, om man tåler den mad man spiser, og om man har velfungerende mavesyre, fordøjelsesenzymer og tarmslimhinde, og at ens afgiftningssystem er fungerende. Vi vil derfor se nærmere på netop dette i et ernæringsterapeutisk forløb
​
